Virkelighedstro naturmalerier med et abstrakt tvist
Hos mig finder du naturmalerier, der er malet med en grov og til tider lidt abstrakt streg. Jeg henter primært min inspiration i naturen omkring Stevns Klint, hvor jeg bor.
Jeg holder af at eksperimentere med det abstrakte og nonfigurative motiv – som lader det være op til den, der kigger på naturmaleriet at vurdere, hvad vedkommende lægger i det.
Netop den personlige opfattelse af et motiv ligger mig på sinde. Alle mennesker vil få forskellige associationer af et billede afhængigt af, hvad de har haft af oplevelser, minder og følelser gennem livet.
Derfor håber jeg, at mine naturmalerier taler til alle mennesker på forskellige måder – man kan drømme sig hen i motivet, genkalde en dejlig oplevelse, og måske endda fornemme duftene og følelsen, man har haft på et givent tidspunkt.
Ofte maler jeg ud fra hukommelsen, fordi det skaber den abstrakte streg, og derfor er mine motiver sjældent i 1:1-forhold – jeg tager ud i naturen, finder inspiration og får afløb for min kreativitet gennem motiverne.
Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du er interesseret i et af mine naturmalerier – enten ved at ringe på telefon 40 96 96 20 eller ved at bruge min kontaktformular, og så vender jeg hurtigt tilbage til dig.
Se mine naturmalerier til Åbent Atelier
Hvert år den sidste weekend i august har du mulighed for at se mine naturmalerier og øvrige malerier i forbindelse med ”Åbne Atelierdøre Stevns & Faxe”. Her udstiller jeg mine billeder i mit eget atelier, og en lang række andre kunstnere fremviser deres værker i eget regi – alt lige fra malerier, tegninger, keramik, møbler, tekstil, smykker, trædrejeri, tekstil, skulpturkunst m.m.
Du læser mere om Åbne Atelierdøre ved at klikke på linket nedenfor, og du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at se et maleri, eller hvis du har en anden forespørgsel.
|